Den 1. marts, 2016 startede jeg Brandheroes sammen med Rasmus Arendt Nielsen. Nu, cirka 1 år senere, er vi 15 fantastiske heroes.

Sådan blev Brandheroes til

Brandheroes blev til på grund af et ønske fra By Malene Birger. De ville nemlig gerne kunne bruge #bymalenebirger billeder fra Instagram både online og i deres fysiske butikker. Vi fandt i løbet af sommeren 2016 ud af, at hvis vi integrerede data fra både Facebook og Instagram, kunne vi lave en platform, hvor man kunne sætte en nål ned i hvilken som helst by i verden, og se hvem der er byens meste indflydelsesrige personer på de sociale medier.

Det var et KÆMPE breakthrough. Især fordi jeg i starten af min digitale marketingkarriere arbejdede for et større dansk sports/fashion brand, hvor direktøren altid sagde: “Hvorfor bliver I ved med at gøre marketing så svært? Hvorfor sørger I ikke bare for, at byens sejeste går i vores sneakers?” Og det kunne vi jo lige netop gøre nu!

Er det dig, vi leder efter?

I løbet af efteråret testede vi forskellige former af vores forretningsmodel. Vi undersøgte også hvilke typer virksomheder vi kan skabe mest værdi for, og vi kom frem til at det er kæder og brands, som kan svare ja til følgende:

1. Har du et produkt eller service i en prisklasse, som du kan give gratis til dine Brandheroes? (Retailpris mellem 300 og 5.000 kr.)

2. Kan produktet eller servicen på en relevant måde deles af dine lokale Brandheroes på Instagram?

Vi kan tilbyde dig den mest omkostningseffektive form for markedsføring, der findes i dag. Som software-udbyder håndterer vi alt for dig, og samtidig kan vi skalere det ud til tusindvis af butikker på en effektiv og besparende måde.

Tak fordi du læser med. Sig endelig til, hvis der er noget vi kan hjælpe med.

/Thomas